Praktiske oplysninger:
Tilmelding:Tilmelding og deltagelse i korets aktiviteter er gratis. Indmeldelsen gælder for hele sæsonen. Ønsker man at barnet skal begynde korundervisningen efter sæsonstart kan det kun ske efter aftale med den pågældende korleder. Følgeordninger: Der er etableret følgeordninger fra Hørsholm Skole og Nivå Centralskole. Man tilmelder sig følgeordningen ved en mail til korleder. Ved evt afbud eller sygdom skriver man på dagen en sms til korleder Cille Buch (60293860) Mødepligt:Der er mødepligt til såvel korprøver som optrædender. Børnene bedes møde til korprøven til tiden og affodrede. Afbud og sygdom: Planlægningen af korets aktiviteter sker altid i god tid og det forventes derfor, at eventuelle afbud meldes lige så snart datoen er fastlagt. Afbud til korprøven kan kun gives af forældrene til barnet. Det er altså ikke muligt at sende et afbud med en kammerat. Udmeldelse: Sker ved sæsonafslutning, hvis man ikke ønsker at fortsætte den følgende sæson. Udmeldelsen skal ske skriftligt pr. mail eller brev fra én af barnets forældre. Udmeldelse kan ikke ske pr. sms. Korlederen kan beslutte, at et barn skal udmeldes, hvis barnet ikke møder til korprøverne eller optrædender eller i øvrigt har en adfærd, der gør det umuligt at undervise. |
| Fredensborg Provstis Korsamarbejde · Bolbrovej 10B · 2960 Rungsted · Tlf. og fax: 45862325 · hhn@km.dk |